Dansk design siden 1913 Levering fra 29 kr. Fri fragt på ordrer over 499,-

Forfriskende sommerdrinks

Brug sommerens friske bær og frugter til lækre drinks. Mulighederne er uendelige - sød, sur, krydret, salt, frisk - og der er en drink til enhver lejlighed. Få inspiration fra de to lækre opskrifter her på siden.

Nyd livet under åben himmel

Sommer er lig med udendørs aktiviteter og kulturelle events. Lige fra koncerter i den lokale park til filmfremvisninger under åben himmel og gadefester. MyFlavour og drikkeflaskerne gør det nemt at tage sommerdrinks med på farten. De passer nemt i de fleste tasker og holder 100% tæt.

Opskrift: Hindbær lemonade

Dette kan meget vel være den bedste lemonade du nogensinde har smagt: lav sukkerindhold, fyldt med hindbær og med et krydret twist af timian.

Denne kombination giver lemonaden en mere "voksen" smag og er et fremragende alkoholfrit alternativ til velkomstdrinken.

2 økologiske citroner
125 g hindbær
4-5 stilke timian
2 spsk sukker
5-6 dl iskoldt vand

Derudover lime, hindbær og timian til dekoration.

Fremgangsmåde

Skær citroner i små både og mos dem med en stor ske sammen med hindbær, timian og sukker i en stor skål, indtil sukkeret er opløst og frugten er blevet til en ensartet masse.

Dæk skålen og lad massen hvile i køleskabet i mindst 1 time, eller - endnu bedre - natten over. Si væsken fra i en kande og tilsæt iskoldt vand og masser af isklumper. Dekorér med citron, hindbær (alternativt jordbær) og timian.

Opskrift: Sommer Margarita

Sirup

200 g. rabarbar
200 g. hindbær
2 dl. sukker
4 dl vand

FREMGANGSMÅDE

Skær rabarbar i små stykker og placer dem i en kasserolle sammen med hindbær, suger og vand. Rør det sammen og lad det simre i 15-20 minutter. Lad det køle i minimum 30 minutter, si frugtmassen fra og køl siruppen ned i køleskabet.

Margarita

2 dl frisk limesaft
12 cl tequila
20 cl. orangelikør
Knust is

Lime, hindbær og rabarbar til pynt.

FREMGANGSMÅDE

Bland rabarbar og hindbær siruppen med frisk limesaft, tequila og orangelikør og hæld det over i en karaffel. Decorér med lime, hindbær og rabarbar. Server med knust is og lime.

Se også

Glas­kande
Glas­kande
1.0 l
EUR 49.95
Midlertidigt udsolgt