Fastelavnsboller

med hindbær og citron

Fastelavnsboller

9 styk | 30 minutes

De små fyldte fastelavnsboller er perfekte til en kop kaffe eller varm kakao. Her er bollerne med hindbærskum, men du kan vælge din favorit marmelade.

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 25 g marcipan
  • 25 g blødt smør
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 æg
  • 2-3 spsk. koldt vand

Fyld:

  • 1 ½ dl piskefløde
  • 2 spsk. hindbær marmelade
  • 1 tsk. fint revet citronskal

Desuden:

  • flormelis

Fremgangsmåde

Skær dejen i 9 stykker.

Pisk marcipan, smør og vaniljesukker sammen.

Fyld lidt af marcipanmassen i midten af hvert stykke dej.

Fold dejen indover marcipanmassen og klem den så den er tæt lukket. Form forsigtigt dejen til små boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade med lukningen nedad.

Pensl dem med æg pisket med koldt vand og bag dem ved 200 grader, alm. ovn i 10-14 minutter, eller til de er gyldne.

Lad dem køle helt.

Fyld:

Pisk fløden til blødt skum og rør den med marmelade. Smag til med citronskal.

Fyld flødecremen i en sprøjtepose med en rund tyl.

Lav et lille hul i bollerne med en skarp kniv og sprøjt hindbærcreme i bollerne.

Drys dem med flormelis og servér straks.

Det skal du bruge

Se også