SAMMEN MED
DET DANSKE KOKKE-LANDSHOLD
Dansk gastronomi buldrer frem. Nye idéer, store ambitioner, højere tempo. Kravene til udstyret følger med – også på landsholdsniveau, hvor der ikke er plads til kompromiser. Derfor har Det Danske Kokkelandshold i årevis trænet og konkurreret med gryder, pander og udstyr fra Eva Trio og Eva Solo. Sammen med Dansk Gastronomisk Union giver vi talenterne de bedste forudsætninger for at udvikle sig, præstere og inspirere på den internationale scene.
Testet af de bedste
Når deltagerne skal konkurrere på internationalt niveau, har de brug for køkkengrej, der leverer præcist og pålideligt hver eneste gang. De får ikke en skræddersyet særudgave fra os. Det udstyr, vi stiller til rådighed, er præcis det samme, som du kan købe i butikkerne.
Samarbejdet går begge veje. Når kokkene og landsholdet giver feedback fra træningskøkkenet, tager vi det med hjem, tester, finjusterer og forbedrer produkterne. Ved at få udstyret prøvet af under ekstreme forhold sikrer vi, at det lever op til de højeste standarder.
Hvis det er godt nok til verdensmesterskaber, er det godt nok hjemme på komfuret.
Hvorfor det betyder noget for dig
Når du vælger Eva Trio eller Eva Solo, får du udstyr, der er testet af nogle af verdens bedste kokke under de mest krævende forhold.
💪🏻 Holdbarhed
Hvis det kan klare internationale mesterskaber, klarer det også din daglige madlavning
🎯 Præcision
Samme kvalitet som professionelle kræver
💡 Innovation
Løbende forbedringer baseret på feedback fra landets dygtigste kokke
Vi hepper også til Bocuse d’Or
I mere end 20 år har vi støttet de danske deltagere ved Bocuse d’Or – det uofficielle verdensmesterskab i madlavning. Hvis du er nysgerrig på vejen mod toppen, kan du læse mere her: Hvad kræver det at blive verdens bedste kok?
DGU og landsholdene
Dansk Gastronomisk Union (DGU) er en fond, der udvikler og støtter dansk gastronomi og organiserer landsholdene: Kokkelandsholdet, Juniorkokkelandsholdet, Cateringlandsholdet og Tjenerlandsholdet. Det Danske Kokkelandshold består af elitekokke, der repræsenterer Danmark ved internationale mesterskaber. Som sponsor forsyner vi holdene med Eva Trio gryder og pander samt Eva Solo udstyr, så de kan træne og konkurrere på højeste niveau – nationalt og internationalt.