NYHED - EVA TRIO
Stainless Steel Steel Base
Køb Steel Base her
✓ Leveres på 1-2 hverdage | ✓ Gratis retur | ✓ Fri fragt ved køb for 499 DKK
REN STÅL. REN PERFORMANCE.
Steel base er ren power og præcision. Den kraftige sandwichbund, fordeler varmen jævnt og reagerer lynhurtigt på temperaturændringer. Den rene ståloverflade - uden belægning og PFAS - giver en flot, sprød stegeskorpe på bøffer, svampe og asparges. Et oplagt valg til både stegning, sautering og tilberedning af saucer direkte i panden.
IKKE TIL AT SLIDE OP
Steel base kan holde hele livet. Panderne kræver minimal vedligeholdelse. De har ingen belægning, der kan slides ned og kræver hverken særlig behandling eller indbrænding – i modsætning til støbejern eller carbonstål.
HVORFOR VÆLGE STEEL BASE?
Ren ståloverflade
- Ingen belægning
- Sprød stegeskorpe og dyb smag
- Naturlig slippeevne når panden er varm
- Overfladen kan ikke slides af
Kraftig sandwichbund
- Jævn varme og hurtig kontrol
- Reagerer øjeblikkeligt når du skruer op eller ned
- Ensartet bruning fra kant til kant
- Fra hård stegning til blid sautering på samme pande
Robust og alsidig
- Tåler metalredskaber
- Kan gå i ovnen
- Til alle varmekilder, inkl. induktion
Nem rengøring
- Tåler maskinopvask
- Ofte nok med varmt vand og børste
- Ydersiden bevarer nemt sin glans
MATERIALE
Korpus er fremstillet af 90 % genanvendt post-consumer rustfrit stål – et noget nær uopslideligt materiale, der tåler høje temperaturer, metalredskaber og rengøring med stålsvamp.

VARMEFORDELING
Den kraftige sandwichbund fordeler varmen hurtigt og jævnt. Reaktionen er øjeblikkelig, når du skruer op eller ned, uanset om der sauteres ved lav varme eller steges ved høj intensitet.
RENGØRING
Til daglig er varmt vand og børste nok. Ved fastbrændte rester koger du lidt vand i panden eller tilsætter en smule eddike – så slipper det uden kamp. Panden tåler opvaskemaskine, men håndvask bevarer stålets glans bedst. Ingen seasoning. Ingen rust. Enkel vedligeholdelse.
OVERFLADE
Rent stål uden belægning. Fri for PFAS. Der er intet, der kan slides af eller flage. Når panden er korrekt forvarmet, opnår du naturlig slippeevne, ensartet bruning og den karakteristiske, smagstunge stegefond direkte på ståloverfladen.
HEMMELIGHEDEN VED AT STEGE PÅ STÅL
Det er slet ikke så svært at mestre stålpanden, som mange gør det til – men er du vant til pander med belægninger, kræver det en smule tilvænning. Her er den komplette guide:
FORVARM
Sæt panden på middelvarme og lad den blive jævnt varm. Test med en enkelt vanddråbe: Samler den sig til en lille kugle og glider rundt, er panden klar.
FEDT FØRST
Brug fedt med højt røgpunkt: raps-, solsikke- eller vindruekerneolie – eller afklaret smør. Vent et øjeblik, til overfladen bliver blank og flydende.
LAD LIGGE
Placer råvaren på panden og giv den ro. På stål slipper den først, når stegeskorpen har sat sig. Hvis den hæfter, skal den have lidt mere tid.
SE OG LYT
Gå efter en tør, stabil boblen. Bliver det stille, skru en anelse op. Ryger det kraftigt eller sprutter, dæmp varmen.
VENT MEDAT VENDE
Vend først, når emnet løsner let. Det er tegnet på, at skorpen er dannet. Færdiggør ved en smule lavere varme for jævn gennemstegning.
SIDDER KØDET FAST ELLER ER FONDEN FOR MØRK?
Hæld et stænk vand i panden. Vandet syder op, fordamper hurtigt og løsner det fastklistrede, mens det samtidig køler panden ned og stopper forbrændingen. De brune, karamelliserede rester på bunden løsnes og bliver til en velsmagende fond.
VALGET BLANDT DANMARKS DYGTIGSTE KOKKE
I årtier har Eva Trio gryder og pander været en fast del af hverdagsudstyret for det Danske Kokkelandshold og Danmarks Bocuse d’Or-deltagere. Det er dette kogegrej, de stoler på, når Danmark hjemtager medaljer fra nogle af verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrencer.
BEDRE MADLAVNING MED EVA TRIO
Det er de gennemtænkte detaljer, der hæver din madlavning fra god til gennemført. Steel Base bærer Eva Trios signatur: Det ikoniske og tidløse design baseret på Ole Palsbys originaler fra 1977 – en perfekt sammensmeltning af form og funktion.
Skaftet, der forbliver koldt under madlavning på komfuret. Hældekanten, som gør det let at servere saucer og dræne væde uden spild. De faste diametre betyder, at Steel Base kan stables med andre serier fra Eva Trio, mens de smarte låg passer på tværs af serier og årgange – gryder, pander og skåle – så du kan mere med færre dele.
Steel Base er afbalanceret i vægt, hvilket gør panden let at manøvrere med én hånd.
DANSK DESIGN-FAVORIT SIDEN 1977
I snart 50 år har Eva Trio sat standarden for gryder og pander i både private og professionelle køkkener. Serien forener ikonisk dansk design med uovertruffen funktionalitet og gennemtænkte detaljer, der holder i hverdagen – og i generationer.
I dag rummer sortimentet ni forskellige pande- og grydeserier – hver med deres egne styrker, men alle med de samme gennemprøvede signaturdetaljer: kolde greb, praktisk hældekant, faste størrelser og matchende låg.
100 dages tilfredshedsgaranti
Vi ved, hvor meget godt køkkengrej betyder i hverdagen – og hvor frustrerende det er, hvis det ikke lever op til forventningerne. Derfor giver vi dig 100 dage til at prøve din nye Eva Trio gryde eller pande. Uden binding. Uden bekymringer.
Låg der altid passer
Med Eva Trio behøver du ikke have et låg til hver enkelt gryde eller pande. I stedet er alle vores gryder, pander og skåle designet i faste størrelser, så de samme låg kan bruges på tværs af hele sortimentet - uanset materiale, serie eller årgang. Et låg fra 1977 passer stadig på en spritny gryde.
Du vælger selv præcis den type låg, du har brug for: et standard tallerkenlåg, et glaslåg til at følge med under madlavningen, et hældelåg til at dræne vandet eller et kuppellåg med ekstra plads.
Alle låg kan gå i ovnen, tåler opvaskemaskine og er fremstillet af 90 % genanvendt post-consumer stål.
PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE
Rengør helst, mens panden stadig er lun: hæld lidt varmt vand på, løs stegerester med en blød børste eller opvaskebørste, og tør efter. Ved fastbrændte rester koger du lidt vand i panden eller tilsætter en smule eddike; det løsner uden at skade stålet. Indersiden tåler metalredskaber og kan ved behov tages med en stålskuresvamp – især hvis der sidder seje karamelliserede rester. Ydersiden holder sig pænere, hvis du bruger en blødere svamp og et mildt middel; har du brug for at genskabe den skinnende finish, kan du bruge en special-rens til rustfrit stål.
Opvask i opvaskemaskine er muligt og nemt, men håndvask bevarer glansen bedst. For at undgå regnbuefarvede varmepletter kan du give en hurtig aftørring med lidt eddike på en klud og skylle efter. Tør altid panden grundigt, så du undgår kalkpletter. Undgå klorin/blegemidler og lad ikke groft salt ligge tørt på ståloverfladen, før der er væske i panden. Lad panden køle kort af, før du skyller den med koldt vand, så undgår du termisk chok. Kort sagt: varm grundigt op, rengør enkelt og konsekvent – så holder din stålpande i mange år.
Vil du vide mere? Læs vores guides om, hvordan du passer godt på dit kogegrej: