Tilbehør/forret til 2 personer
En simpel, men fantastisk salat med en frisk citrondressing.
Ingredienser
Asparages
- 1 bundt grønne asparges – ca. 250 g
 - 1 bundt hvide asparges – ca. 250 g
 - Salt
 - 1 mozzarella
 - 1-2 håndfulde ærteskud
 
Dressing
- 1 spsk. flydende honning
 - Saft af 1 citron – ca. ½ dl
 - 2 spsk. olivenolie
 - 1-2 tsk. blå birkes
 
				Fremgangsmåde
Asparages
Skræl de hvide asparges. Knæk eller skær den nederste ende af alle aspargesene. Damp asparges i 1 minut i kogende, saltet vand. Afdryp. Anret asparges på tallerkner eller et lille fad. Bryd mozzarella over og dryp med dressingen. Top med ærteskud og servér straks.
TIP: Dressingen er også god på en simpel kålsalat eller til stegt fisk.
Dressing
Rør honning, citronsaft, olivenolie og birkes sammen.