Dansk design siden 1949 Levering fra 29 kr. Fri fragt på ordrer over 499,- Gratis hjemmelevering på alle ordrer Afsendes inden for 2-4 hverdage

Sommergryde med kylling, hvidvin, ærter og asparges

Til 4 personer | Tilberedning: 25 minutter | Samlet: 60 minutter

Sommergryde med kylling, hvidvin, ærter og asparges

Ingredienser

1 løg
3 fed hvidløg
100 g bacon i tern
4 hele kyllingelår
Olie til stegning
2,5 dl hvidvin
5 dl hønsefond
1 bdt. estragon
1 bdt. g grønne asparges
1 dl fløde
2 dl friskbælgede ærter
2 spsk. majsstivelse
Salt, peber

Fremgangsmåde

Pil og hak løg og hvidløg.

Brun kyllingelårene i olie i en gryde, og sæt dem til side. Kom nu bacon i gryden, og sautér den, til den tager farve. Tilsæt løg og hvidløg, og sautér videre, til løgene er klare. Kom kyllingelårene tilbage i gryden sammen med hvidvin og hønsefond, bring gryden i kog, og skum af. Læg låg på gryden, og lad kyllingelårene simre i ca. 40 minutter, til kødet er mørt.

Pluk og hak imens estragonen. Skær enderne af de grønne asparges, og skær dem i ca. 3-4 cm store stykker.

Kom nu fløde, ærter og asparges i gryden, bring den atter op til kogepunktet, og lad den simre i ca. 2 minutter. Jævn med majsstivelse rørt ud i vand, til du har den ønskede konsistens, og smag til med salt og peber. Vend til sidst estragonen i.

Nyd evt. retten med nye kartofler.

Det skal du bruge

Se også