Grillede grøntsager med Chimichurri
Tilbehør til 3-4 personer.
Brug denne nemme ret som tilbehør til kød eller fisk. Eller spis selve retten som hovedret. Top f.eks. med mozzarella eller feta for ekstra luksus.

Ingredienser:
1 aubergine, 1 squash, 1 rød peberfrugt, 1 bundt forårsløg, olivenolie, salt.
Fremgangsmåde:
Skær aubergine og squash i skiver, peberfrugten i både og halvér foråsløgene på langs. Mix det hele med olivenolie. Placér grøntsagerne på en varm grill eller grill-pande til de er møre. Smag til med salt.

Chimichurri
Ingredienser:
1 fed hvidløg, 1 stor håndfuld frisk bredbladet persille, 2 store håndfulde frisk koriander, 1 lille håndfuld frisk oregano, ½ - 1 rød chili uden stilk og kerner, ½ dl rødvinseddike, ½ dl olivenolie, salt.
Fremgangsmåde:
Hak hvidløg, persille, koriander, oregano og chilli fint. Rør sammen med eddike og olie, og smag til med salt.
Servér med de grillede grøntsager med chimichurri.
Det skal du bruge


