Mexicansk inspireret oksegryde

med porter og chorizo

Til 6 personer | Tilberedning: 30 minutter | Samlet: 2 timer og 15 minutter

Ingredienser

  • 2 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 3 chilipebere
  • 2 peberfrugter
  • 100 g chorizo
  • Olie til stegning
  • 400 g oksekød i tern, ca 2x2 cm
  • 400 g hakket oksekød
  • 8 spsk. tomatpuré, ca. 140 g
  • 3 dåser flåede tomater
  • 2,5 dl porter
  • 2,5 dl oksefond
  • 1 spsk. oregano
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 ds sorte bønner
  • 1 ds kidneybønner
  • Chilipulver efter smag
  • 1 nip sukker
  • Salt, peber

TOPPINGS

  • Hakket koriander
  • Avocado i tern
  • Creme fraiche
  • Revet ost, fx cheddar
  • Knuste tortillachips
  • Snittet chilipeber

Fremgangsmåde

Varm olie op i en stor gryde, og brun okseternene. Sæt dem til side. Kom atter olie i gryden, og sautér nu chorizoen, til den begynder at smide fedtet. Kom løg, hvidløg, chili og peberfrugt ved, og sautér videre i et minuts tid ved høj varme. Tilsæt det hakkede oksekød, og brun det. Kom nu okseternene tilbage i gryden sammen med tomatpuré og flåede tomater. Mos tomaterne lidt med grydeskeen. Kom porter og oksefond i gryden sammen med krydderierne. Bring gryden op til kogepunktet, læg låg på, og lad den simre stille og roligt i ca. 1,5 time, til okseternene næsten er møre. Hæld væden fra bønnerne, og kom dem i gryden. Lad den simre videre uden låg i ca. 20-30 minutter, til kødet er mørt. Smag til med sukker, salt og peber samt evt. ekstra chili.

Anret retten i dybe tallerkner sammen med toppings efter smag og behag. Nyd den evt. med ris eller brød.

Se også