Dæk påskebordet
Det ene bord sitrer af Nicolas nostalgiske tilbageblik til barndommens æggejagt og 80’ernes pasteller. Det andet af æstetisk og raffineret voksenfest. Få her to meget forskellige ideer til årets påskebord af Nicola Kragh Riis, bl.a. kendt fra Go’ morgen Danmark.
Om Nicola Kragh Riis
Journalist, foredragsholder og Kreativ Direktør i Nico Studio, hvor hun bl.a. udvikler kreative koncepter og storytelling for virksomheder, styler forsider og skriver boligreportager. Tidligere chefredaktør på ALT interiør og magasinet BoligLiv og kendt som ekspert gennem mange år på Go’ morgen Danmark på TV2, Følg Nicola og alle hendes kreative projekter på @nicolakraghriss.
”Som barn holdt vi altid påske sammen med nogle venner i et sommerhus. Vi var fire børn i forskellige aldre som gik på æggejagt i dén her kæmpe sommerhushave. Og nu er jeg jo barn af firserne og dengang fik man altså ikke så meget slik og søde sager, som man gør i dag, så man glædede sig jo som sindssyg til dét her vilde sukkerorgie. Tænk sig bare at kunne gå og samle chokolade ind og ende med et gigantisk bjerg, det var magisk! Påskefrokosten var altid megahyggelig og påskebordet var dækket med kyllinger af filt og pailletter. Og traditionen med æggejagten har jeg taget med videre til mine egne piger, Sally på 14 og Wilma på snart 5.”
Poetisk og pastel. Og rustikt og raffineret
”Med de to påskeborde ønskede jeg at skabe to meget forskellige udtryk. Og forstærke forskelligheden i de to stel, der danner udgangspunkt: Det blide hvide Legio Nova og det dramatiske sorte Nordic Kitchen. Et poetisk og farvet bord med blomster og pasteller – og et lidt mere rustikt og landligt bord med mørkegrøn og natur. Til begge borde har jeg tilføjet en smule hurlumhej, men blot for at understrege det elegant stringente.”
Overdriv. Og skab et effektfuldt blikfang
”Jeg er stor fan af at tage én ting og overdrive den. F.eks. havde jeg sidste år en to meter høj gren i en gulvvase med papirpynt i flotte farver. Og overdrivelsen giver en sindssygt flot effekt og den effekt ønskede jeg at tage med i påskebordene her.”
Bord 1: Poetisk og pastel
”Jeg har taget udgangspunkt i blomsterne, her den store Magnoliegren som jeg synes er noget af det smukkeste, som foråret kommer med. Og jeg kan godt lide, at der er noget der virkelig fylder på bordet, så det ikke bare er en lille vase, og her er grenen pyntet med hjemmedekorerede påskeæg. Jeg har foldet stofservietten som en lille påskehare med lange ører for at få give bordet en lidt mere barnlig energi som også inviterer børnene med til bords. Og har placeret en lille påskegave til hver gæst. Da jeg var barn, fik jeg altid en lille gave med hjem af min mormor for her var det gæsten, der fik en gave, og det er en fin tradition, synes jeg. Acorn glasvasen giver bordet et ekstra flot farvespil i solen og understreger det smukke og poetiske. Og med tekande og -kopper får bordet et udtryk, der f.eks. inviterer til påskebrunch efter æggejagten i haven, som jeg jo selv husker med fryd fra min egen barndom.”
Påskeæg
Påskeæggene med marmoreret look af vand og neglelak er meget enkle at lave:
- Køb ægget med det lille ophæng på Creative Company (cchobby.dk)
- Dyp ægget i en beholder med lunkent vand og neglelak
- Hæng ægget til tørre
Skru op for hurlumhejet
Giv det elegante Legio Nova-stel lidt mere kontrast, f.eks. med flotte formpressede glas fra 1970’erne i rav/amber eller lyserøde krystalglas. Eller sy en dug, f.eks. et patchwork af gamle broderede duge du finder på loppemarkeder. En fin måde at upcycle på og give bordet noget personlighed.
Bord 2: Rustikt og raffineret
”Igen har jeg taget udgangspunkt i overdrivelsen og dét blikfang det skaber. For gør du det, behøver du faktisk ikke så meget andet. Her i en kæmpe krans, 80 cm i diameter, flettet af afklippet kvas. Kransen er pyntet med æg af papmaché som intet vejer og det er en fordel fordi du måske har sådan en gren hængende i en lampe eller en lille krog. For at skrue op for dét drama, det sorte Nordic Kitchen-stel rummer, har jeg sat vintergækker med jordklump i en vase og på den måde brugt vasen på en lidt anden måde end normalt. Og dermed understreget det rustikke udtryk. De skønne drikkeglas af genbrugsglas har et flot grønligt skær og det giver virkelig noget til en borddækning at glassene har noget farve.
Den mørkegrønne dug under de sorte tallerkener giver en ro og noget intimt, som gør udtrykket hyggeligt og meget raffineret. Og bordet inviterer til en frokost, der går over i en aften og har måske nok lidt mere aftenstemning. Derfor har jeg også holdt udtrykket mere enkelt og tænkt, at det godt måtte være lidt mere voksent, æstetisk og stramt. Pynten er udover den enorme krans små fuglereder af grene og rosmarin og æg med navne som bordkort.”
Overskueligt. Og effektfuldt
Fyld et kæmpe fad med forskellige påsketing og sæt det på bordet, så behøver du ikke gøre mere.
Fra bord til jord
Lav eventuelt en lille sammenplantning, f.eks. på et Nordic Kitchen fad og sæt en hel lille have på bordet. Eller gør som her, lad løg og jord sidde på vintergækkerne og sæt dem ud i haven efter påskefrokosten.
Læs også
Rengøring af gryder
Er skaden allerede sket, og er din gryde brændt på? Fortvivl ej. Den kan sagtens reddes. Læs her hvordan.
Rengøring af stegepander
En god pande kan være en tro følgesvend i køkkenet i mange år, hvis bare du passer godt på den.
Små pauser med Emma Martiny
Emma Martiny har brændt nallerne på en hektisk hverdag. Undervejs lærte hun at finde tid til små selvforkælende ritualer
Guide: Pas godt på dine stegepander
Stegepander har alle én til tilfælles: De skal håndteres med omsorg og forståelse, hvis man vil have optimalt udbytte af dem.
Interview med Sebastian Holberg Svendsgaard - DK kandidat Bocuse d’Or
Lige siden 2004 har Eva Solo leveret førsteklasses køkkengrej til danske kokke, der deltager i Bocuse d'Or, verdens mest krævende kokkekonkurrence.
4 themes of Christmas
Fire enestående og elegante idéer til styling af et betagende julebord med Legio Nova Serien. Hver styling er en unik fortolkning af den magiske højtid, der præsenterer et særpræget tema og en personlig stil.
Savoye bordet: Skønheden i ansvarlig produktion
Når du vælger et bord fra Savoye-serien, investerer du ikke kun i tidløst design og håndværksmæssig kvalitet, men også i et møbel, der er omhyggeligt fremstillet med respekt for naturen.
Hvordan gik Danmark fra mormor-mad til Michelin?
En guide til landets bedste spisesteder samt et historisk tilbageblik på restaurantkulturens udvikling