Tagliatelle

med artiskok og salvie

Tagliatelle

2 personer | 20 minutter

En simpel pastaret der smager så dejligt! Vælger du syltede artiskokbunde, kan du undlade citron.

Ingredienser

  • 2 artiskokker
  • 2 fed hvidløg
  • 8-12 blade salvie
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og peber
  • 250 g frisk pasta, fx tagliatelle
  • lidt revet parmesan

Fremgangsmåde

Klargør artiskokkerne. Knæk enderne af, skær toppen af og skær bladene af hele vejen rundt. Skrab hårene ud med en ske, så du ender med at have to rensede artiskokbunde. Skær dem i skiver. Snit hvidløg i tynde skiver og steg begge dele i rigeligt olivenolie i en dyb, varm pande, sammen med salvie. Steg i 3-4 minutter, eller til de hele er let gyldent. Krydr med salt.

Kom pastaen i kogende, saltet vand og kog den al dente. Afdryp den, men gem lidt kogevand.

Vend pastaen med artiskok og en smule kogevand. Krydr med salt og peber.

Anret i dybe tallerkner og servér straks toppet med lidt revet parmesan.

Se også