Stegepander

Eva Solo og Eva Trio stegepander er kogegrej af høj kvalitet, med fokus på design og funktionalitet. Her kan du finde en bred vifte af forskellige stegepander, sauterpander og grillpander fra Eva Trio og Eva Solo.

Samtlige pander kan anvendes på alle varmekilder – også induktion.

Eva Trio stegepander

Flere af vores stegepander fås med Slip-Let® belægning på indersiden. Belægningen sikrer, at maden ikke så let brænder fast på panden, og gør det muligt at anvende minimalt med fedtstof i forbindelse med madlavningen. Belægningen letter også rengøringen betydeligt.

Slip-Let® er et varemærker der er indregistreret af Eva Solo. Der findes stegepander med lignende belægninger på markedet, som benytter varebetegnelser som Teflon, SilverStone, Durit med flere.

Hårdhed kontra slip-evne

Det optimale ville være en stegepande, der er hård som glas og med en rigtig god slip-evne. Dette er imidlertid ikke muligt. Enten er belægningen på stegepanden meget hård og holdbar med en knap så optimal slip-evne. Eller også er slip-evnen i top, men belægningen relativt blød og holdbarheden begrænset. Eva Solo har valgt at fokusere på en optimal slip-let evne. En pande har således ved normal brug en forventet holdbarhed på cirka fire år, før belægningen er slidt op.

Induction heat control - slut med at brænde på!

Det er slut med at brænde maden på, og det er starten på et længere liv til Slip-Let®-belægningen. Velkommen til Eva Trio stegepanden med Induction Heat Control! En teknik, hvor varmen kan styres, og hvor din belægning ikke brændes af.

Induction Heat Control dækker over en teknik, som gør det lettere at styre varmen, dog kun på induktion, som navnet antyder. Stegepandens specielle stållegering i bunden sikrer, at når panden bruges på et induktionskomfur og bliver 230°C i bunden, så slår magnetismen fra, og panden bliver ikke varmere. Fordelen er, at belægningen ikke brændes af, og maden brænder ikke fast.