LEGIO NOVA

ÉT STEL TIL ALLE ØJEBLIKKE

porcelain warranty10 års porcelænsgaranti
danish designDansk design
table settingKomplet, harmonisk borddækning
dishwasher safeTåler maskinopvask

HVERDAGSVENLIG LUKSUS

Når mad og drikke kommer på bordet, er Legio Nova den rolige baggrund, der sætter stemningen - til hverdag som til højtider. En helstøbt serie i uovertruffen kvalitet, prydet med et diskret relief, der indrammer og leder opmærksomheden mod det væsentlige: måltidet, der samler os.

Det er hverdagsvenligt design, der føles som en lille luksus, hver gang du dækker bord.

FRA OVN
TIL BORD
TIL KØLESKAB

Porcelæn fra Legio Nova er brændt ved høje temperaturer og har en særlig tæt glasur. Det tåler ovn, mikroovn, fryser og opvaskemaskine, så du kan varme, servere og rydde af i én flydende bevægelse.

Vi står inde for kvaliteten: Alt Legio Nova-porcelæn er dækket af 10 års porcelænsgaranti.

Læs mere om garantien her.

Legio Nova bestsellers

HVERDAG OG FEST

Dagen begynder med kaffe og et stykke brød ved køkkenbordet og slutter med en middag hvor der er dækket op til gæster. Du slipper for at skifte stel, når anledningen skifter.

Serien rummer alt, hvad du har brug for: tallerkener, skåle, serveringsfade, kander, glas, kopper, bestik, vaser og lysestager. Det gør det muligt at dække et komplet bord – fra morgenmad til middag, fra mandag til mærkedag.

HVORDAN DÆKKER CHRISTINA DUEHOLM OP TIL MIDDAG MED GÆSTER?

DANSK DESIGNKLASSIKER

Legio Nova viderefører arven fra Ole Palsbys originale Legio-stel fra 1999. Med de diskrete riller, der er placeret, så de både indrammer maden og giver et godt greb, har stellet fået sin egen stil - uden at afvige fra den originale, rene linjeføring.  

Formsproget er enkelt, proportionerne gennemtænkte. Hver del virker afbalanceret alene og i kombination med resten af serien. Det er et stel, der står sikkert nu og mange år frem.

Tallerkner

Kopper

Glas

Skåle

Serveringsfade

Serveringsbestik og tilbehør

Køkken

Living