Kaffebrygger – ganske enkelt god kaffe

Velsmagende kaffe og smuk servering går som oftest hånd i hånd! Eva Solo har svaret på denne kombination, så du kan servere velsmagende kaffe til dine gæster, familien eller blot dig selv. Med en kaffebrygger får du det bedste af kaffearomaen frem – specielt hvis du sørger for at kværne bønnerne selv, før du skal brygge din kaffe. Når du tilbereder almindelig kaffe med filter på en kaffemaskine, er der ikke nær så meget arbejde – til gengæld garanterer vi uovertruffen smag ved den traditionelle kaffebrygning.

Eva Solo kaffebrygger

Eva Solo tilbyder to forskellige typer af kaffebryggere. Princippet og metoden er den samme, mens kandens udformning og egenskaber er forskellige. Med Eva Solo Pour-Over kaffebrygger kan du vinke farvel til den kedelige filtersmag, som almindelig kaffe kan smage af. Ved denne model får du et rustfrit stålfilter, som kan bruges igen og igen samt en korkprop, til når kaffen er brygget. Med denne Eva Solo kaffebrygger kan du brygge kaffe på den traditionelle måde, hvor vand og bønner langsomt filtreres og frembringer den bedste smag i kaffen. Pour-Over kanden er af varmebestandigt glas, som kan tåle høje temperaturer. Både stålfilter og glashåndtag forbliver kolde ved brug.

Cafe Solo kaffebryggeren tillader samme traditionelle bryggemetode, hvor kaffens aromatiske smag frembringes til fulde. Glaskanden holdes varm af en isolerende neoprendragt, og filtret har indbygget drypfri hældekant, som du måske allerede kender fra flere af Eva Solos andre produkter. Det klassiske Eva Solo design forener dermed både stilrenhed, modernitet og ikke mindst stor funktionalitet. Cafe Solo kaffebryggeren er tilmed nem at integrere i din foretrukne borddækning, da den isolerende dragt fås i forskellige farver – alt fra afdæmpede grå farver til mere friske og klare nuancer i rød eller blå.   

God tid til god kaffe

Sætter du pris på en god kop kaffe? Så kan Eva Solos kaffebryggere hurtigt blive en fast bestanddel af dit morgen, eftermiddags- og aftenbord. Den klassiske bryggemetode fornyes med de moderne kaffebryggere, men sørger stadig for at holde godt fast i det, der betyder noget – smagen. Bryg den perfekte kop kaffe, og nyd den i god ro og mag før arbejde eller i en afslappet aftenstund. Fuldend din kaffepause med de elegante Eva Solo kopper i porcelæn og silikonegreb, der sørger for at holde kaffen varm. Har du travlt, kan du altid hælde kaffen over i en to-go-kop og tage den med på farten – det ændrer ikke på den gode smag.

Er du mere til en kop friskbrygget te? Hos Eva Solo finder du også tebryggere, der kan integreres i lige netop den stil og borddækning, du foretrækker.