Levering fra 29 kr. Fri fragt på ordrer over 499,- Gratis hjemmelevering på alle ordrer Afsendes inden for 2-4 hverdage

Italiensk ragu med pasta

Hovedret til 4-5 personer | 3 timer
En klassisk pastaret der kan simre i timevis, uden du behøver at gøre så meget. Med andre ord; mad der tager tid, men som er hurtig at klargøre.

Ingredienser

  • 500 g okseklump, i 4-5 store stykker
  • olivenolie
  • salt
  • 100 g bacon
  • 1 stort løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakkede
  • 1 gulerødder, i små tern
  • 2 stilke bladselleri, fint hakket
  • mere olivenolie
  • 1 dl hvidvin
  • 1 dåse hakkede tomater, 400 g
  • 1-2 dl oksefond
  • 2 laurbærblade
  • 1 kvist timian
  • lidt kødsnor
  • salt og peber

Desuden:

  • 500 g tørret pasta, fx rigatoni
  • revet parmesan
  • lidt frisk oregano

Fremgangsmåde

Brun kødet i olivenolie i en stor, varm sautérpande. Det skal tage flot med farve og blive gyldent og fint, ca. 7-8 minutter. Krydr med salt og tag kødet op.

Skær baconen i små tern og sautér den med løg, hvidløg, gulerod og bladselleri. Det skal ikke tage farve, men sauteres godt; 4-6 minutter.

Kom hvidvin på og kog op. Tilsæt hakkede tomater og fond. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt laurbær og timian.

Lad retten simre under låg i 2-3 timer, eller til kødet er helt mørt. Tjek undervejs om der mangler væde. I så fald spæd med lidt vand løbende.

Servering:

Kog pastaen al dente i rigeligt kogende, saltet vand.

Find laurbærblade og timian og kassér begge dele. Bryd kødet i stykker og rør det ud i saucen. Smag til med salt og peber.

Vend den kogte pasta i raguen og lad den boble med i 1 minut, gerne sammen med en smule kogevand.

Anret pasta og ragú i store, dybe tallerkner. Top med parmesan og evt. lidt oregano.  

Servér straks.

Det skal du bruge

Se også