Vores historie


Eva Solo A/S blev grundlagt for over hundrede år siden. I dag ledes og ejes virksomheden af Jan Engelbrecht, som er fjerde generation efter stifteren. Jans mor hedder Eva, og Evas far, og altså Jans bedstefar, er en af vores tre tidligere direktører. Det er Eva, der har lagt navn til virksomheden.

Vores karakteristiske designs har på mange måder været synonym med det moderne hjems udvikling. Vores udgangspunkt var funktionelle køkkenredskaber af høj kvalitet, til den hjemmegående husmor – vores brød- og pålægsmaskine fra 1952 er et godt eksempel her på. Da der kom travle og udearbejdende kvinder, udviklede vi redskaber, der lettede arbejdet i køkkenet. I 1970’erne, da de åbne køkkener gjorde deres indtog, var vi først med køkkenudstyr, der var pænt nok til at blive vist frem.

I dag er vi, i tråd med vores historie, kendetegnet ved funktionelt design af høj kvalitet. Vi har udviklet os til et moderne, innovativt og internationalt designhus med ca. 60 ansatte. Vores hovedkontor ligger i Danmark, i Måløv, men vores produkter forhandles over det meste af verdenen. Vi står aldrig stille. På trods af, at vi er en familievirksomhed i 4. generation, så er vi hver dag på sporet af den næste evolution, og en ny generation af Eva Solo-produkter.