Eva Solos guide til borddækning

Uanset om du skal huse store selskaber eller blot hygge om husstanden, så kan borddækningen gøre en stor forskel og sætte prikken over det afgørende i, der kan samle ethvert selskab. Derfor guider Eva Solo til hele borddækningen: Lige fra valg af tallerkener og glas til servietter, pynt i forskellige farver og den røde tråd, der kan give det helt rigtige overblik over netop dit bord. Læs med her - så kan du snart dække et bord, der fanger.

Fra ideer til idyller

Når du skal dække et flot bord - uanset om det er til morgen, middag eller aften - så er det vigtigt at kunne gøre dine idéer til virkelighed. Det er nemlig de helt personlige præg, der står knivskarpt, som gør bordet til noget særligt at sætte sig ved. Derfor er det godt at starte ud ved dine egne kreative tankespring. Dét kan sætte gang i processen.

Uanset om det er blomster, lys eller en hvid dug, du først tænker på, så kan du altid prøve at samle hovedtankerne og inddele dem. Det gør hele processen mere overskuelige. Her kan du eksempelvis inddele dine idéer i farver, der passer til årstiden og anledningen, eller i stil, hvor enten klassiske, rene udtryk eller sjove, skæve sammensætninger kan udgøre den røde tråd. Nøgleordet, når borddækningen skal gå fra idé til idyl, er derfor at skabe et princip eller tema, der binder bordets enkeltdele sammen på smukkeste vis.

Overblik med de rette reglementer

Uanset om bordet er simpelt og mildt eller spraglet og vildt, så kan du altid bruge placering af service til at skabe orden. Inden den dampende mad serveres og vinen skænkes, er det derfor med at anbringe de vigtigste elementer på bordet helt rigtigt, så de skaber ro og overblik. 

1: Tallerkener

Du skal starte med at placere tallerkenen til hovedretten foran hver enkelt gæsts plads, hvorefter en mindre tallerken eller skål til forretten sættes ovenpå - og skal det være lige efter bogen, så kan du lægge en serviet imellem. Inden du bevæger dig videre til næste tallerken, så sørg for, at der er mindst 50 centimeter til hver person ved bordet. Det giver plads til de fleste armbevægelser. 

2: Bestik

Derefter er det bestikket. Her starter du udefra og bevæger dig ind mod tallerkenerne. Det vil altså sige, at bestikket til forretten ligger yderst, hvorefter hovedrettens service ligger som det nærmeste til tallerkenen. Og husk: Kniven skal altid ligge til højre, hvor skæret vender ind mod tallerkenen. Bliver aftenen afsluttet med et sødt indslag, så kan alt fra dessertskeer til kagegafler og osteknive placeres over tallerkenen.

3: Glas

Uden drikke dur helten ikke. Derfor er det også vigtigt at placere glassene helt rigtigt, så de er nemme at komme til. Her er det samme princip, som ved bestikket: Dét glas, der først skal bruges, bliver placeret længst til højre. Det giver i de fleste tilfælde en rækkefølge, hvor vandglas kommer først for derefter at blive fulgt op af hvidvinsglas, rødvinsglas og til sidst et glas til dessertvinen. Om du stiller glassene skråt, i en bue eller på en lige linje er op til dig og din stil.

Tilpas dine tallerkener

Det er overfladen, altså bordet eller dugen, der kan give et godt praj om, hvilke tallerkener du skal vælge - og omvendt. Har du en hvid, nystrøget dug, der smukt lægger sig over bordet, så kan rå tallerkener, som eksempelvis Eva Solo Nordic Kitchen, være et flot modspil. Er dugen derimod farvet og mangeartet, eller er det bordets ubehandlede overflade, der titter frem under servicen, så vil klassiske udtryk harmonere godt. Eksempelvis kan den hvide, letmønstrede tallerken fra Eva Trio Legio Nova og de glatte overflader fra Eva Trio Legio give en fornøden ro omkring måltidet.

Men tallerkener kan også bruges til andet end selve måltidet for den enkelte gæst. Har du en helt særlig platte eller et særpræget porcelæn, så kan du servere brød, snacks og endda deleretter herpå. Det samme kan du med smørebrætter, særlige serveringsfade og matchende skåle for at skabe dit eget udtryk på bordet. 

Gå efter geniale glas

Din borddækning skal altid kunne vise en form for kunstnerisk udtryk - uanset om dets stil er simpel eller særpræget. Og her kan du også bruge dine glas. Ved at vælge de helt rigtige glas, til både vin og vand, kan du nemlig imødekomme måltidet såvel som middagsgæsterne. Dét gør glassene til en genial ramme, der binder en sløjfe på enhver borddækning.

Vin- og vandglas er derfor gode at have som indledende elementer i din borddækning, da de flot står og velkommer gæsterne, når deres øjne hviler på bordet. Er du vært for en fest, hvor både skarp humle, søde sjusser og boblende aperitiffer skal serveres for gæsterne, så lad først øl- og drinksglas blive serveret sammen med drikkelsen. Det samme gælder for de mange kaffekopper: Placer først porcelænet på bordet, idet du serverer den dampende drik for dine gæster. Det giver mest orden.

Læs også