25 ÅRS GARANTI PÅ

Keramisk kværneværk

i salt- og peberkværn (7,5 / 11 cm)

Garantien omfatter de keramiske deles funktion ved korrekt anvendelse til formålet. Slitage over tid er naturlig ved brug, men funktionssvigt som følge af materiale- eller fabrikationsfejl er omfattet. Garantien forudsætter korrekt anvendelse og dækker ikke groft misbrug, ændringer eller forkert brug.

Garantien forudsætter korrekt brug: kun egnede, tørre peberkorn eller tørt salt. Garantien dækker ikke, hvis kværnen anvendes med fedtholdige krydderier eller fugtigt/klumpende salt; fugt medfører blokeringer og unødigt slid og anses som forkert brug og er ikke omfattet af garantien.

Garantien gælder kun for privatpersoners køb i detailhandlen. Eva Solo A/S kan bringe garantiordningen til ophør for fremtidige køb. Ophør påvirker ikke køb, der allerede er foretaget i den periode, hvor garantien var gældende.

Du skal kunne dokumentere købsdatoen (kvittering eller faktura). Ved reklamation bedes du kontakte den forhandler, hvor produktet er købt. Eva Solo A/S kan foretage en nærmere vurdering og kan bede om at få produktet fremsendt. Bekræftes, at funktionssvigtet på de keramiske dele er dækket af garantien, repareres eller udskiftes disse uden beregning.

Det er købers ansvar at returnere produktet til Eva Solo A/S, såfremt dette kræves. Vi anbefaler, at varen returneres som pakkepost via PostNord eller GLS, da dette giver mulighed for sporing af pakken. Vi modtager kun returpakker med omdeling i vores åbningstid. Vi modtager ikke retur sendt til pakkebokse eller med leveringsformer, der afleverer uden for åbningstid. Sørg for at vælge dagtidslevering og undgå fragtfirmaer som DAO, der typisk leverer om natten. Ved natlevering kan vi ikke kvittere for modtagelsen.

Alle returvarer skal sendes efter aftale med Eva Solo A/S og direkte til vores adresse. Hvis returnering sker uden forudgående aftale, kan fragtomkostninger (p.t. 49 kr.) blive modregnet.

Returpakken skal sendes med omdeling til:
Eva Solo A/S
Att. Kundeservice
Måløv Teknikerby 18–20
DK-2760 Måløv
Mærkning: Reklamation