Levering fra 29 kr. Fri fragt på ordrer over 499,- Gratis hjemmelevering på alle ordrer Afsendes inden for 2-4 hverdage

Varm chokolade med julekrydderier

Forkæl dig selv med denne krydret udgave af hjemmelavet varm chokolade, som er lækker efter en gåtur på en kold efterårsdag eller til fødselsdagsgæsterne (Til 4 personer).

Ingredienser

Tilberedningstid: 20 minutter + 30 minutter trækketid

 

  • 200 g kogechokolade
  • 1 l sødmælk
  • 1 kanelstang
  • 2 hele stjerneanis
  • 1-2 hele kardemommekapsler
  • Piskefløde til flødeskum

Fremgangsmåde

Hak chokoladen groft og hæld 3 dl af mælken i en gryde, som i alt skal kunne rumme cirka 2 L.

Tilsæt den hakkede chokolade og krydderierne i mælken.

Varm forsigtigt blanding op under omrøring og pas på, at den ikke brænder på. Lad chokoladen smelte helt og varm blandingen igennem på helt lavt blus 5-10 minutter under omrøring og sluk så for blandingen.

Lad krydderierne trække 15-30 minutter. Fisk de hele krydderierne op af gryden og varm nu blandingen forsigtigt op igen og tilsæt resten af mælken imens du pisker grundigt til den varme chokolade er ensartet.

Når den varme chokolade ryger (lige inden kogepunktet) kan du slukke og hælde den i kopper.

Server med friskpisket flødeskum og et drys stødt kanel eller lidt hakket chokolade som dekoration.

Det skal du bruge

Se også