Chokolade Cookies


Opskrift

Opskrift

  • 120g smør
  • 100g sukker (rørsukker kan bruges for at opnå en grovere tekstur)
  • 55g brun farin
  • 1 æg
  • 200g mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vanilje sukker
  • ¼ tsk. salt (alt efter smag)
  • 130g chokolade stykker (bade lys og mørk chokolade kan bruges)

FREMGANGSMÅDE

Forvarm grillen og bagestenen til 175-200 grader med indirekte varme.

Smelt smøren og lad den køle af til stuetemperatur. Hæld den afkølede smør over i en skål med sukker og brune farin og pisk med elpisker indtil det er ensformigt.

Tilføj æg og pisk ved lav hastighed i 10-15 sekunder, indtil du har en samlet masse. Pas på med at piske for længe da det vil resultere i hårde cookies.

Tilføj mel, bagepulver, vaniljesukker og salt. Pisk indtil dejen begynder at smuldre, hvis dejen er for våd, tilsæt så lidt ekstra mel, men kun en spsk. af gangen. Brug dine hænder til at samle dejen til én stor rund klump.

Tilføj chokoladestykkerne og ælt dem i dejen med dine hænder.

Rul dejen ud til 9-12 kugler (afhængig af hvor store dine cookies skal være) og placer dem på et stykke bagepapir. Bag i 7-9 minutter (stadig på bagepapiret), ved indirekte varme og under et stegelåg, indtil dine cookies ser hævede ud, og lige er begyndt at blive gyldent brune. Husk at tjekke dine cookies regelmæssigt da alle grill er forskellige.

TIPS

  • Hvis du har en Eva Solo gas grill, brug da kun den yderste ring. Sæt den ene side af ringen på max og den anden på minimum, læg bagestenen i midten, og bag dine cookies over mod den side af grillen der er sat til minimum.
  • Pas på ikke at overbage da det vil resultere i at dine cookies vil få en konsistens som småkager.
  • Selvom det kan ligne at dine cookies ikke er færdigbagt så tag dem ud alligevel. Cookies er ofte færdige før de får den gyldne brune farve.
  • For det bedste resultat, lad dine cookies køle af i 30 minutter før de spises.
  • Cookies kan holde sig i et par dage i en lufttæt beholder.

Velbekomme!