Vandbakkelser med hibiscus
Københavns cool kid, Kh Anton Bruusgaard, er gået i køkkenet for at kreere tre små Sweet Delicacy-mesterværker for Eva Solo. Hans kager, små som store, kommer virkelig til deres ret, når de bliver præsenteret på Legio Nova-stellet. De hvide fade og tallerkener giver et sofistikeret touch til Antons himmelske mundfulde.
En sød og cremet sag, der glimter og stråler. Og knækker let og lækkert; som porøse tapper af is. Opskriften giver ca. 10 vandbakkelser (ca. Ø 6 cm).

Ingredienser
Creme
- Saft af 3 citroner (ca. 60 g)
- 2 spsk. hibiscuste
- 200 g sukker
- 35 g majsstivelse
- 230 g vand
- 4 æggeblommer
- 50 g saltet smør
Vandbakkelser
- 60 g vand
- 65 g sødmælk
- 50 g saltet smør
- 3 g salt
- 2 g sukker
- 75 g sigtet mel
- 2 æg
Karamel
- 500 g sukker
- 40 g glukose
- 100 g vand
- 2 spsk. hibiscuste
Pynt
- Morgenfruer

Fremgangsmåde
-
- Varm citronsaft og vand i en kasserolle. Lad hibiscusteen trække heri ca. 5 minutter.
- Sigt teblade fra, og bland teen med sukker og majsstivelse. Varm massen op under konstant omrøring med piskeris. Når den er homogen og tyknet, tages den af varmen.
- Lad massen stå et minuts tid, og pisk derefter æggeblommer i.
- Varm forsigtigt massen op til kogepunktet, tag den straks af varmen, og pisk smør i.
- Stavblend cremen, og lad den køle af.
- Giv vand, sødmælk, smør, sukker og salt et opkog i en kasserolle. Pisk mel i, og rør massen homogen. Før massen over i en skål, og lad den stå et minuts tid.
- Pisk æggene i massen ét æg ad gangen, og pisk dejen homogen.
- Fordel dejen i en sprøjtepose med en stor, fintakket stjernetyl.
- Sprøjt dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Dup toppene forsigtigt med en våd finger.
- Bag vandbakkelserne ved 190 grader, til de er let gyldne (ca. 20-30 minutter). Husk, at du ikke må åbne ovnlågen undervejs.
- Brug en sprøjtepose med en lille tyl til at fylde de afkølede vandbakkelser med hibiscus-creme (tyl indføres i bunden af vandbakkelserne).
- Varm vandet op, og lad hibiscusteen trække heri i 5 minutter.
- Sigt teblade fra, og bland teen med sukker og glukosesirup.
- Kog karamellen op til præcis 152 grader (brug et sukkertermometer).
- Tag karamellen af varmen, og lad den køle kortvarigt, til den ikke længere bobler.
- Dyb forsigtigt hver enkelt vandbakkelse i den svagt røde karamel. Benyt evt. en tandstik og en kagegaffel.
- Dekorer vandbakkelserne med morgenfruer, og server dem friske.



