Dansk design siden 1949 Levering fra 29 kr. Fri fragt på ordrer over 499,-

Levering med fragtmand

Vigtig information om services og adgangsforhold

Større produkter (fx møbler) leveres med fragtmand. Det vil fremgå på varesiden samt i checkout hvilke varer der er tale om.

 

✓ Varen leveres med fragtmand inden for 5-10 hverdage efter din bestilling.

✓ Du vil blive kontaktet med nærmere information om hvornår vi leverer.

✓ Det er vigtigt at der er nogle til stede på modtageradressen når der leveres, fragtmanden ringer ca. 30 minutter før ankomst.

✓ Det er på dit eget ansvar, at møblerne kan komme ind i dit hjem.

Du kan vælge mellem 3 slags leveringer

 

KANTSTENSLEVERING
Levering sker ved kantstenen eller, hvor bilen nemt kan holde ved boligen.
Chaufføren stiller møblerne ved bilen, hvorfra du selv har ansvaret for at få møblerne ind i boligen, uden chaufførens hjælp.

 

LEVERING I FØRSTE RUM MED 1 MAND
Levering foregår med en mand i bilen, der hjælper dig med, at bære varerne til første fremkommelige rum i din bolig. Det er Eva Solo og vognmanden uvedkommende, hvis varerne ikke kan komme ind i din bolig på almindelig vis gennem døre uden af og demontering af enhver art.

Hvis du har sarte gulve/tæpper vil det være en god ide, at afdække dem, da chaufførens fodtøj kan være snavset. (Chaufføren må ikke stille fodtøjet jvf. AT arbejdesmiljøbeskyttelses regler). Sker der skader i hjemmet SKAL chaufføren informeres og dette noteres på fragtbrevet, inden han forlader boligen.

 

LEVERING MED 2 MÆND
Levering foregår med to mænd i bilen, der bærer varerne hen til det sted i boligen du ønsker, såfremt det er let fremkommeligt i boligen. Det er Eva Solo og vognmanden uvedkommende, hvis varerne ikke kan komme ind i din bolig på almindelig vis, gennem døre uden af og demontering af enhver art.

Hvis du har sarte gulve/tæpper vil det være en god ide, at afdække dem da chaufførens fodtøj kan være snavset (chaufføren må ikke stille fodtøjet jf. Arbejdstilsynets arbejdesmiljøbeskyttelsesregler). Sker der skader i hjemmet SKAL chaufføren informeres og dette noteres på fragtbrevet inden han forlader boligen. Når chaufføren står for at få møblerne ind i det rum de skal bruges. Så er man som kunde også uden ansvar, hvis der skulle vise sig håndteringsskader man ikke har fået noteret på fragtbrevet når møblerne umiddelbart efter pakkes ud.

INFORMATIONER VEDR. ALLE LEVERINGSTYPER

ADGANGSFORHOLD
Det er vigtigt du som modtager er opmærksom på følgende:

 

✓ Adgangsforhold for stor bil (16,5x2,6x4 meter) skal være til stede
✓ Afstand fra bil til indgang er max. 20 meter (hvis der er bestilt indbæring)
✓ Køreunderlag skal være fast til lastbil/pallevogn/sækkevogn
✓ Afdækning af gulve og dørtrin er ok (hvis der er bestilt indbæring)
✓ Trappeopgange samt modtagelsesrum skal være ryddet for byggematerialer (hvis der er bestilt indbæring)

 

Såfremt ovennævnte punkter ikke er opfyldt vil dette medføre ekstra leveringsomkostninger.

 

KONTROL AF MØBLER
Det er vigtigt at du gennemgår møblerne ved modtagelsen, og sikrer at der ikke er skader og stødmærker på emballagen. Hvis der opdages skader på emballagen, så tjek området på møblet grundigt for skader sammen med chaufføren.
Få chaufføren til at notere evt. skader på din kvittering, samt på chaufførens fragtbrev. Så finder Eva Solo og chaufføren en løsning på dette.

Når der kvitteres for modtagelsen accepteres samtidigt, at varen er i rette stand, og der kan ikke efterfølgende reklameres over transport og håndteringsskader. Du er selvfølgelig meget velkommen til at åbne emballagen og kontrollere varen inden, hvis der er tvivl om dette.

 

LEVERINGSTIDSPUNKT
Chaufføren ringer ca. 30 min. før ankomst på den aftalte leverings- dato og tidsrum.

Det er på dit eget ansvar, at møblerne kan komme ind i dit hjem.

 

LEVERING TIL IKKE-BROFASTE ØER (GÆLDER IKKE BORNHOLM)
Eva Solo kan desværre ikke levere møbler til ikke-brofaste øer (undtagen Bornholm). Levering vil i disse tilfælde ske til nærmeste havn på fastlandet.