Levering fra 29 kr. Fri fragt på ordrer over 499,- Gratis hjemmelevering på alle ordrer Afsendes inden for 2-4 hverdage

Pasta med græskar og buratta

Af: Frederik Bille Brahe

Denne ret er i al sin simpelhed helt perfekt. Den er smagfuld, vinterlig og ovenikøbet rigtig sjov at lave. En af dem, du kan lave igen og igen.

Se Frederik lave retten i videoen herover.

Ingredienser

240 g rigatone-pasta
¼ hokkaidogræskar
1 fed hvidløg
1 kvist rosmarin
5-6 salvieblade
½ frisk chili eller ½ tsk. chilipulver
1 lille klat smør
2 spsk. olivenolie (+lidt ekstra til at smage til med)
1 håndfuld revet parmesanost
1 burrata (125 g)
½ citron
salt og peber

 

Fremgangsmåde

● Sæt en gryde med let saltet vand over til pasta. Skær græskar i tern (ca. 1,5x1,5 cm).

 

● Hæld lidt olivenolie på en medium varm pande og tilsæt græskartern, smør, knust hvidløgsfed med skal, hele salvieblade og rosmarinkviste. Lad ingredienserne simre i ca. 5 min.

 

● Tilsæt chili og 1 dl kogevand fra pastagryden til græskarstykkerne, og lad det simre og samle sig.

 

● Kog pastaen i 9 min. (lidt før, de er al dente). Riv parmesanosten.

 

● Tag pastaen op af kogevandet og tilsæt dem græskarstykkerne. Tilsæt evt. også lidt ekstra kogevand, så pastaen kan koge op sammen med græskarstykkerne.

 

● Når sovsen er medium tyk, tilsættes en håndfuld parmesanost. Tag gryden af varmen, bryd burrataen over retten i små stykker og rør dem ud. Tilsæt et lille skvæt olivenolie, lidt citronsaft og et skud sort peber.

 

● Server med det samme.

 

Frederik Bille Brahe er en kendt kok og anerkendt københavnsk gastronom, men han er også en familiemand: far til Sonya og mand til Caroline.

Det skal du bruge

For Frederik Bille Brahe er Eva Trio synonym med godt, dansk håndværk som han har kendt til hele sit liv.

Se også