Fri fragt på ordrer over 499,- Gratis returfragt Julegaver byttes t.o.m. 24. januar Gratis returfragt 10 års porcelænsgaranti

Grillet jordbæris

Grillet jordbæris
1 kg jordbær
200 g glukose
300 g sukker
2 blade husblas

Kammerjunkere
2 æg
150 g sukker
150 g marcipan
75 g smeltet smør
250 g mel
1 tsk bagepulver
10 g salt

Fremgangsmåde

Jordbæris

Jordbærrene sættes på spyd og grilles på alle overflader. Derefter kommes de i en gryde med sukker og glukose. Vand tilsættes til det dækker jordbærrene. Det hele koges mørt, blendes og sigtes.

Den udblødte husblas røres ned i massen og alt kommer i en ismaskine.

 

Kammerjunkere

Æg og sukker piskes luftigt. Marcipanen smuldres ned i massen og piskes endnu engang. Det smeltede smør tilsættes og melet vendes lidt i af gangen, sammen med bagepulveret og saltet. Køl dejen en time.

Der rulles nogle fingertykke pølser af dejen som skæres i stykker af ca. 1,5 cm tykkelse, der formes til små kugler. Forvarm grill og bagesten til ca. 200 grader. Bemærk at det er vigtigt at holde en ensartet temperatur under bagningen, derfor kan det hjælpe at slukke for grillen engang i mellem. Kammerjunkerne er færdige når de har en gylden og sprød overflade, og blød kerne.

Ved servering knækkes kammerjunkerne i mindre størrelser, og anrettes med årstidens bær. Til sidst serveres jordbærisen i midten af anretningen. Koldskål kan også serveres til retten.

Det skal du bruge

Se også