Fri fragt på ordrer over 499,- Gratis returfragt Bestil inden kl. 12 og vi sender ordren i dag Julegaver byttes t.o.m. 24. januar Gratis returfragt

Grillet havtaskehale

Grillet havtaskehale
1 stk havtaskehale
Citronskal
Timian

Sauce
1 stk zittauerløg
400 ml tør hvidvin
200 g smør

Purløgsolie
1 bundt purløg
150 g spinat
600 ml neutral olie

Forårsløg
3 stk forårsløg
1 stk zittauerløg

Fremgangsmåde

GRILLET HAVTASKEHALE

Havtasken renses for skind og urenheder. Langs ryggen tilsættes citronskal og timian som snøres fast med kødsnor. Halen lægges på en forvarmet grill. Der slukkes for den side man lægger fisken på, men skruer helt op i den anden side. Det giver en flot grilloverfalde, samt god bage-effekt på kødet, selvom det ikke får indirekte varme.

SAUCE

Fjern det yderste lag af zittauerløg, skæreoverfladen lægges på grillsiden. Løgene skal være helt sorte og karamelliserede på skærefladen. Løget kommes i gryden med hvidvinen og reduceres næsten til halv størrelse eller indtil man kan dufte at alkoholen er væk. Smørret tilsættes gradvis mens man stavblender. Når alt smør er tilsat, smages der til med salt og citronsaft.

PURLØGSOLIE

Purløgene grilles på en varm grill og vendes når den ene side har fået farve. Afgiver en fantastisk duft af karamelliseret hvidløg og frisk purløg. Når grillet færdigt på begge sider, skæres de i mindre stykker og hældes i blender med resten af ingredienserne. Varmen fra purløget, sammen med olien og spinaten trækker klorofylet ud og det gør at man får en smagfuld grøn olie.

FORÅRLØG

Forårsløgene renses og skæres i ønsket længde. Grilles på begge sider og er klar til servering. Hele zittauerløget kommes på grillen under mellem varm kraft. Vendes løbende, så det bliver tilberedt i egen saft. Ydersiden kan se brændt ud, men kernen vil være perfekt.

Serveres udskåret.

Det skal du bruge

Se også